Terapi og fremkaldervæske: Hjælp dine klienter med at bryde igennem mørket
Har du nogensinde observeret den betagende proces, hvor et fotografi langsomt fremkalder sig i mørkekammeret? Til at starte med kan man ikke se noget på billedet, men langsomt begynder hvert enkelt lille prik, stemningen i billedet at komme frem. Det synes jeg er en meget smuk metafor for, hvad der sker i terapilokalet...
Der ser klienten også på hans eller hendes tidligere oplevelser. Klienten får øje på ting de ikke oplevede i situationen. Nogle gange kommer der glæde, nogle gange sorg og nogle gange mærker man bare ren væren af taknemmelighed.
Mange af den yngre generation ved slet ikke hvad ”at fremkalde” betyder. I dag har man mobiltelefoner og digitale kameraer, hvor fremkaldelsen sker på et øjeblik. Og der mister man tit oplevelsen ved at se på billedet igen. Man tager bare billedet uden at tænke videre over det og ser ikke på billedet igen.
Faktisk så har undersøgelser vist, at dem der tager et billede af en situation, har svære ved at huske og beskrive oplevelsen. End dem der har stået lige ved siden af uden kamera.
Tankevækkende synes jeg. Tænk en gang, det at forsøge på at "fange øjeblikket" faktisk forhindre os i netop dette.
Så hvorfor overhovedet begynde at tale om fremkaldervæske på min blog der handler om primært om markedsføring? Og hvad har det overhovedet med terapi at gøre?
Det fine der sker i terapilokalet
Fordi metaforen beskriver så fint hvad der sker i et terapilokale. Det fine og fantastiske der sker i øjeblikket sammen med klienten og dig som psykoterapeut, som hjælperen der er med til at fremkalde klientens sårbare og virkelig fine øjeblikke i livet. Du giver dem mulighed for at tage imod livet som en gave og ikke bare holde fast i de negative øjeblikke.
Og interessant er det også at mange klienter måske forsøger at undertrykke et minde om en hændelse i deres liv, men efterhånden som terapisessionerne forløber viser det sig, at der var en gave i den oplevelse. Men de kunne ikke se det. Lidt som når man kigger på et billede der er blevet fremkaldt og opdager at der faktisk var ting de havde overset.
Det mystiske terapilokale
Kender du til den situation hvor det kan være svært at få klienter nok til at fylde din kalender? Det kan være du har prøvet at gøre det selv via diverse online kurser eller du har måske prøvet at hyre et webbureau til at gøre det for dig.
Det kan også være du har prøvet at skulle forklare hvad psykoterapi er? Men det var faktisk lidt svært at sætte ord på? (med følelsen af frustration over ikke at lykkedes med det efterfølgende)
Jeg prøvede begge dele da jeg startede op som ny psykoterapeut. Og det får mig til at tænke på, at i fremkalde rummet, der ofte er helt mørkt, kun oplyst af et rødt skær som for nogen kan virke som noget lidt suspekt, lidt ukendt og deraf omgivet af mystik. Lidt som mange tænker og føler det, når de tænker på terapilokalet.
Terapilokalet er ofte lyst, venligt og hyggeligt, men for en der ikke har været der før kan det godt være omgivet mystik. Og ikke et sted mange lige søger hen uden at det gør rigtigt ondt og man er tvunget til det.
Jeg kan tydeligt huske de samtaler jeg havde med det lokale webbureau. Det var svært ikke at føle sig en smule dum, de brugte mange fagudtryk som jeg intet anede om. Og samtidigt skulle jeg prøve at relatere det til den terapi og hjælp jeg ville tilbyde mine klienter.
Noget jeg husker tydeligt, da jeg i sin tid fik hjælp fra "eksperter i markedsføring". De skulle i hvert fald ikke selv i terapi. Og det var måske også en af grundende til, at de ikke rigtig lykkedes med at finde klienter til mig. De anede ikke hvad det gik ud på, og kunne ikke forklare mine potentielle klienter hvor meget godt der lå og ventede på dem, hvis de "bare" begyndte i terapien.
De var vant til at tænke i business tanker fra det øvrige erhvervsliv og der må man bare sige. Psykoterapi kan ikke sidestilles med en normal business som de oftest arbejdede med. Det hjælper eksempelvis ikke at fortælle fremtidige klienter at deres liv kan blive 17% bedre. Eller at de kan spare 2000kr i måneden hvis de køber dit produkt. Der skal nogle andre ting til.
Vi ved det godt
Dig og mig, der begge er uddannet som psykoterapeut og som har siddet i mange, mange sessioner inkl vores egenterapi. Vi ved godt at en del af livet udfolder sig netop der, i lokalet, i nærværet med en terapeut der har gået vejen selv og samtidigt har fået nogle redskaber der kan hjælpe med at tale om de svære ting i livet.
Der er ting som en "venindesnak" bare ikke kan gøre!
Igennem årene der er gået siden jeg startede som psykoterapeut, hvor jeg har haft klienter, hvor jeg har skulle markedsføre min egen praksis og hvor jeg også har hjulpet mange andre psykoterapeuter med deres markedsføring. Der har det hjulpet mig at se det som at fremkalde billeder ved klienterne.
Fremkald billeder klienterne længes efter
Fremkalde billeder hos klienterne, før de starter ved dig. Det kan måske lyde mærkeligt.
Det jeg mener med det er, at jeg i min egen markedsføring, begyndte at vise og inspirere dem til at tænke på hvordan de gerne vil leve deres liv. Vise dem, hvordan livet også kunne og leves. Hvordan relationerne med deres kæreste, partner, børn, kollegaer, ja alle dem de møder på deres vej kunne blive meget bedre, mere harmoniske og endda udvikle sig til liv hvor de lever i stedet for at overleve……
Resultatet var at nogle klienter begyndte at kontakte mig. De var nysgerrige, men forsigtige. Og en god start var ofte at de lige var ved mig i 20-30 minutter til en info snak, hvor de lærte mig lidt at kende og fik set "fremkalde lokalet" Og at det faktisk var lyst og venligt. De lærte at det var en rar oplevelse. De mødte en person der rent faktisk ville dem det godt og ikke dømte dem forkerte så snart de sagde noget sårbart.
Ud fra det begyndte mange af dem at komme i mit terapilokale. Og jeg behøvede ikke at skulle lave en stor salgstale, hvor jeg skulle overtale dem til at starte i terapi ved mig. (noget jeg i øvrigt hadede og stadig hader den dag i dag. Det er simpelthen meget imod min natur og person)
Jeg er så taknemmelig for alle de mange "fremkalde sessioner" jeg har oplevet. Og selvom jeg personligt har oplevet mange op og nedture i livet. Står flere af de sessioner med klienter tydeligt i mine erindringer. Sessioner hvor klienten begynder at udfolde deres liv, et liv med større bevidsthed og med mindre stress, angst og depression efterfølgende. Se taknemmeligheden i deres øjne, det har i sandhed være en gave.
Jeg sender en taknemmelig tanke til da jeg i sin tid lavede et karriereskifte. Gik det nemt? Nej, der var bestemt mange bump på vejen. Men dem lærer man af. Og jeg kan bestemt anbefale at have en med noget erfaring med på din vej. Så du har en der hjælper dig op når du falder. Præcis ligesom i dit eget terapilokale.
Win-Win-Win situation
Man kan kalde det en Win-Win situation, som jo er et populært udtryk at bruge.
Når du får lov til at hjælpe andre mennesker. Og de har fået hjælp til at folde livet ud, og fik øje på den gave som livet også er.
På samme måde ser jeg det som en Win-Win-Win situation når jeg hjælper psykoterapeuter med at få flere klienter som den vej rundt også får muligheden for at mærke, se og opleve at livet kan leves anderledes.
En af mine favorit opgaver er at hjælpe psykoterapeuten med at komme over de "bump" der er på vejen til at blive selvstændig, begynde at få klienter og i sidste ende at kunne leve af sin praksis. Mange tror det hele handler om markedsføring. Det er dog den lille del af det. I virkeligheden, handler det som min mentor har sagt utallige gange: Rejs dig én gang mere end du falder, så kommer succesen og drømmen helt af sig selv.
En af medlemmerne i Klientbutikken sagde en dag til mig. "Jens du laver min markedsføring, men der er SÅ meget mere i pakken" Og det tænker jeg faktisk beskriver det meget godt.
Til dig der er kommet helt herned til slutningen af mit lille indlæg. Tak fordi du læste med. Det betyder meget for mig. Og uanset hvor du er på din rejse. Husk blot. Du skal rejse dig én gang mere end du falder, så vil du helt sikkert lykkedes.
Og med det til jeg opfordrer dig til at gå i gang med fremkaldervæsken. Gå ud i verden og inspirere alle dem du kan med det særlige du kan. Der er helt sikkert nogle der venter på at se hvordan du kan hjælpe - men de kan ikke se det før du viser dem billederne.
Ha en fantastisk dag, hvor vi igen gør en forskel for hinanden🌱 Jens